Tjekliste før du vælger videoformat til dit indhold

Når kursister fortæller om en videoidé, begynder de ofte med udstyret. Jeg plejer at spørge om noget andet først: Hvor skal videoen ses? En film, der skal ligge på en hjemmeside, bliver set under andre vilkår end en, der dukker op midt i et feed, hvor tommelfingeren allerede er i gang.

Platformen bestemmer meget af rammen: billedformat, typisk længde, om folk ser med lyd, og om de selv har valgt at trykke afspil. Det er ikke regler, du skal følge slavisk, men det er vilkår, du skal kende, før du vælger form.

Skriv derfor en enkelt sætning ned, før du gør andet: Videoen skal ses her, af disse mennesker, i denne situation. Kan du ikke skrive den, er du ikke klar til at vælge format endnu.

• Hvor ses videoen: feed, hjemmeside, e-mail eller et møde?
• Ses den med lyd eller uden?
• Har seeren selv valgt at se den?

Målgruppen er mere end en aldersangivelse. Tænk på, hvad de ved i forvejen, hvor meget tid de har, og hvad de gerne vil have ud af at se din video. En kollega, der kender emnet, kan klare sig med en kort forklaring. Nogen, der møder emnet for første gang, har brug for et roligere tempo.

I øvelserne på kurset beder jeg dig beskrive én konkret seer, ikke en hel gruppe. Det virker som en indsnævring, men det gør valgene lettere: Du kan spørge, om netop den person ville blive, eller om vedkommende ville scrolle videre efter de første sekunder.

Har du mulighed for det, så spørg to eller tre mennesker fra gruppen, hvordan de plejer at se video. Svarene overrasker ofte og er mere værd end et gæt.

• Hvad ved seeren allerede om emnet?
• Hvor meget tid har vedkommende i situationen?
• Hvad skal seeren have fået, når videoen slutter?

Der er ingen ideel længde. En kort video fungerer, når budskabet kan stå på én tanke, og en længere form giver mening, når der er en sammenhæng, som kræver tid at folde ud. Fejlen opstår, når en lang tanke presses ind i et kort format, eller når en enkel pointe strækkes til ti minutter.

Prøv at fortælle indholdet højt til en anden på under et minut. Hvis det lykkes uden at miste pointen, er et kort format sandsynligvis et godt valg. Hvis du hele tiden må sige undskyld, jeg skal lige forklare det først, har du sandsynligvis brug for mere plads.

Overvej også, om flere korte videoer i en serie kan bære det, som én lang ikke kan. Det kræver mere planlægning, men giver seeren mulighed for at stoppe og vende tilbage.

• Kan budskabet siges på ét minut uden at miste noget?
• Kræver forklaringen en forhistorie?
• Kan en serie af små dele afløse én lang?

En video har brug for en retning, også når den er kort. Jeg tænker ofte på tre led: Hvad er situationen, hvad ændrer sig, og hvad står tilbage til sidst. Det behøver ikke være dramatisk. En gennemgang af en arbejdsgang har også en begyndelse, et knudepunkt og en afslutning.

Skriv rækkefølgen ned som få linjer, før du optager. Det er fristende at filme løs og håbe på, at redigeringen samler det, men det ender som regel med mange timer og et uklart resultat.

Tænk også over åbningen. De første sekunder skal fortælle seeren, hvad videoen handler om, ikke love det største, men være ærlige om, hvad der kommer. Det holder bedre end et fyndigt trick.

• Hvad er situationen i begyndelsen?
• Hvad ændrer sig undervejs?
• Hvad står seeren tilbage med til sidst?

Et godt format på papiret hjælper ikke, hvis det ikke passer til din hverdag. Regn ærligt på, hvor lang tid optagelse, redigering og tekstning tager, og hvor ofte du realistisk kan udgive. En enkel video, du når at gøre færdig, er bedre end en ambitiøs, der bliver liggende.

Se også på det, du allerede har: et roligt sted at optage, en telefon med et ordentligt kamera, lyd der er til at høre. Lyden er ofte det, der afgør, om folk bliver ved, så prioriter den før billedet.

Beslut dig for et format, du kan gentage. På den måde lærer du af hver video, og du kan se, hvad der virker for dit publikum, uden at forvente bestemte tal.

• Hvor lang tid tager hele processen fra idé til udgivelse?
• Hvilket format kan du gentage uden at løbe tør?
• Er lyden i orden, før du bekymrer dig om billedet?

Når du har gået listen igennem, skriver du dit valg i få linjer: platform, seer, længde, fortælling og tidsforbrug. Læg dem ved siden af hinanden og se, om de peger i samme retning. Hvis to af dem trækker i hver sin retning, er det som regel dér, du skal bruge mere tid.

Det er ikke en facitliste, og den kan ikke love, at en video bliver set af mange. Den hjælper dig med at vælge med åbne øjne og med at forklare dine valg for andre, hvis du arbejder sammen med nogen.

Gem den, og brug den igen næste gang. Ofte ændrer svarene sig, når du har prøvet formatet af, og det er en del af læringen.